Fie fortæller om sin identitetsrejse
Fie blev født døv og blev CI-opereret i børnehavealderen. Hendes forældre fik af lægerne at vide, at de helt skulle droppe dansk tegnsprog for at fremme Fies talesproglige udvikling. Fie lærte at tale og høre ganske udmærket, men hun kæmpede både fagligt og socialt i skolen. Da hun blev ældre, traf hun en beslutning, der åbnede døren til en ny verden for hende.
Mit barn er døvt – og det er helt okay
Nola Grace Gaardmand og hendes familie fik at vide, at tegnsprog ikke ville være nødvendigt for deres søn. For Nola førte anbefalingen til frustrationer og manglende fælles sprog, fordi Calles lydsprog ikke udviklede sig som forventet. Nola bestemte sig for at vende bøtten og forsøgte sig med dansk tegnsprog. En ny verden åbnede sig for Calle; han blomstrede op og stortrivedes – og det fik resten familien til at trives også.
Derfor er et tegnsprogsmiljø vigtigt for dit døve barn
Et tegnsprogsmiljø giver dit barn mere end bare sprog – det giver fællesskab, forståelse og identitet. Her lærer barnet at kommunikere frit og spejle sig i både jævnaldrende og voksne rollemodeller, der ligner dem. Det skaber tryghed og en oplevelse af at høre til. I et miljø, hvor tegnsprog er det naturlige og fælles sprog, får dit barn mulighed for at udvikle sig sprogligt, socialt og personligt. Sproget er synligt og tilgængeligt, og barnet kan deltage aktivt i leg, samtaler og samvær – uden at blive begrænset af sproglige barrierer.
Det er (ingen) skam at tale tegnsprog
Døve børn skal have lov til at være børn, blive accepteret og set, som de er. Voksne skal derimod trænes i deres holdninger og fordomme om tegnsprog. Sådan lyder det fra den finske forsker Juhana Salonen.
Måske de bare troede, at jeg kunne blive hørende
Fie Lupnaav Larsen er 25 år. Grundet fejlmedicinering i forbindelse med en medfødt hjertefejl blev Fie døv som spæd og fik siden cochlear implantat (CI). Først som voksen har Fie lært dansk tegnsprog – og i dag betegner hun dansk tegnsprog som sit modersmål.
Kali-hvad-for-noget
Er du stødt på ordet ”translanguaging” før? Nej? Hvad med ”kalibrering”? Heller ikke? Du er langt fra den eneste. Begge begreber dækker over kommunikationsstrategier, som i særdeleshed anvendes af døve og hørehæmmede, som taler tegnsprog. Så selvom du måske ikke kender begreberne, så er de med stor sandsynlighed alligevel en del af din hverdag.
Fællesskabet med andre forældre og børn betyder alt
Charlotte Rist er mor til William på seks år. William er født med høretab og har siden fået Cochleaimplantat (CI), men hans sprogudvikling er stadig forsinket. Derfor begyndte Charlotte på eget initiativ at lære dansk tegnsprog. Hun har fundet et stort fællesskab med andre forældre i lignende situationer, og det fællesskab betyder alt for hende og William.
Forskellige kommunikationsformer – hvilken en skal vi vælge?
Bliv klogere på, hvordan du kan kommunikere med dit døve barn. Artiklen giver et overblik over visuelle kommunikationsformer som tegnsprog, tegn til tale og babytegn – og hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dit barns behov og jeres hverdag.