Den internationale modersmålsdag

Den internationale modersmålsdag handler om retten til sprog fra fødslen. For døve børn betyder det retten til tegnsprog.

Mange tror stadig, at forældre til døvt barn må vælge mellem tegnsprog og lydsprog, selvom forskning og erfaring viser noget andet: døve børn kan sagtens være tosprogede. Tegnsprog og lydsprog styrker hinanden, de konkurrerer ikke mod hinanden.

Alle børn har ret til et sprog. Og familier har ret til at vælge den vej, der giver deres barn de bedste muligheder.

Tosprogethed er en styrke

Tosprogede børn udvikler ofte stærke kommunikative kompetencer, større sproglig bevidsthed og fleksibilitet i deres måde at forstå verden på. Det gælder også døve børn.

Lydteknologi kan være en rigtig god ressource for mange døve børn. Men teknologi er ikke det samme som sprog – og den virker ikke altid optimalt fra dag ét, og virker heller ikke altid.

Når et barn får adgang til både tegnsprog og lydsprog, får det flere ressourcer, ikke færre.

Hvorfor er retten til at vælge (til) vigtigt?

Forældre til døve børn står ofte i en kompleks, sårbar situation med mange faglige anbefalinger og store beslutninger. Det kan være en stor chok at få et døvt barn uden forhåndskendskab til døvhed eller tegnsprog.

Tegnsprog kan

Vi vil gerne oplyse, at retten til at vælge handler om

At kunne kommunikere med sit barn tidligt

Tegnsprog giver mulighed for tæt kontakt og tryg tilknytning – også før eventuel høreteknologi fungerer optimal, og at tegnsprog kan være en ressource for det døve barn gennem livet.

At skabe et stærkt sprogligt fundament

Et solidt førstesprog gør det lettere at lære andre sprog senere, fordi det handler om at aktivere hjernens neurale forbindelser så tidligt som muligt, og lære det lille døve barn om at interesse sig for sine omgivelser, og være del af det…

At se tegnsprog og lydsprog som ressourcer

Det ene udelukker ikke det andet – de kan supplere og berige hinanden, og barnet kan vælge sproget efter situationen, samtalepartneren eller eget ønske.

At give barnet indflydelse på sin egen fremtid

Nogle børn oplever træthed ved konstant at bruge lydsprog. Flere sproglige muligheder giver flere ressourcer og handlingsmuligheder i det hørende og talende samfund hvor barnet som voksen har godt kendskab til sine ressourcer, muligheder og begrænsinger, og hvordan man skal overkomme de her begrænsninger.

Hvad er Tegnsprogspakken?

Tegnsprogspakken er udviklet for at give forældre og fagfolk viden, overblik og konkrete redskaber til at komme godt i gang med tegnsprog.

Her finder du blandt andet:

  • viden om døve børns tidlig sprogtilegnelse
  • tidlig interaktion
  • materialer målrettet familier
  • ressourcer til fagpersoner, der vejleder forældre

 

Tegnsprogspakken gør det lettere at træffe et oplyst valg.

To modersmål er muligt - også for døve børn