Tekst: Ulrik Hansen Skov
Foto: Christian Daugaard
Når man får et barn med hørenedsættelse
Når man som forælder får et barn med en hørenedsættelse, opstår der ofte mange spørgsmål. Ét af dem kunne handle om, hvordan man beskriver sit barn. Er mit barn døvt? Har mit barn en hørenedsættelse eller et høretab? Har jeg et barn med CI (Cochlear implant)? Eller har jeg et barn, som hører på en anden måde end de fleste andre? Mulighederne er mange.
Fagpersoners sprog og formuleringer
Som forælder vil man nok også hurtigt møde fagpersoner som bruger formuleringer som ”Barn med høretab/hørenedsættelse” eller ”Barn med CI”. Mange tager disse formuleringer til sig, fordi de hjælper med at forstå. De hjælper med at forstå, at barnet ikke kan høre som de fleste andre. De hjælper også med at forstå, hvordan høreteknologi kan hjælpe med at minimere den forskel. De formuleringer kan være en vigtig og betydningsfuld hjælp til at forstå barnet, særligt når man arbejder med høreteknologi, høretræning og lydsproglige indsatser. Formuleringerne sætter fokus på funkionsnedsættelsen, og hvordan man kan afhjælpe eller minimere den.
Kan man bruge ordet “døv”?
Men der findes også andre måder at beskrive barnet på. Nogle siger f.eks. ”Døvt barn med CI” eller ”Døvt barn med høreteknologi”. Det er ikke beskrivelser, der er så udbredte. Heller ikke blandt fagpersoner. Hvordan kan det være? Måske fordi nogle mener, at ”døv” referer til en person, som slet ingenting kan høre, og mange af børnene har jo en hørelse med høreteknologi. Hvis man slår op i den store danske ordbog under ”døv”, vil man kunne læse dette:
”(næsten) ude af stand til at høre” (Ordnet.dk)
Kultur, sprog og døvekulturen
Man behøver altså ikke være helt døv for at bruge begrebet døv. Man kan godt bruge begrebet døv, til at beskrive nogle som ikke er helt ude af stand til at høre. Man kan også bruge formuleringen døv med CI eller anden høreteknologi for at tydeliggøre, at når man for eksempel ikke har høreteknologi på eller det ikke virker, så er man døv.
Måske nogle forældre og børn tror, at de ikke kan bruge begrebet døv? Døv er dog et begreb som favner bredt, og som derfor godt kan bruges selvom man har høreteknologi – f.eks. CI.
Hvis man bruger begrebet døvt barn med CI, lægger man fokus ikke bare på funktionsnedsættelsen men også på noget kulturelt og sprogligt. Ikke bare på noget der mangler, men også på noget der er. Man åbner muligheden for også at forbinde sig til døvekulturen med alt hvad det indebære af historie og tegnsprog. Noget man godt kan samtidig med lydsprog og høreteknologi.
WHO’s tre ben: Teknologi, lyd og tegnsprog
Den mulighed er åben, hvilket WHO (Verdens Sundhedsorganisation) også peger på. De fremhæver, at indsatserne omkring disse børn med fordel kan stå på tre ben. 1) Høreteknologi 2) Lydrehabiliterende indsatser såsom AVT og 3) Tegnsprog. De tre indsatser kan man, ifølge WHO, sagtens have fokus på samtidigt. Det er indsatser, der sammen kan være med til styrke udviklingen hos børnene. Lidt ligesom en taburet med tre ben er mere solid end en taburet med to.
Det er selvfølgelig meget individuelt hvilke formuleringer og hvilket fokus, der ønskes i hver familie eller hos hver forældre, barn, ung eller voksen. Det er et frit valg blandt forskellige muligheder.
Så et svar på overskriftens spørgsmål ”Har jeg et døvt barn eller et barn med hørenedsættelse?” kunne lyde: ”Du kan have det ene, det andet eller begge dele”. Men der er måske ikke så mange der er bekendt med muligheden for begge dele som kan udtrykkes i ”Jeg har et døvt barn med høreteknologi”.
Ulrik Skov Hansen
Psykolog
Arbejder i Region Nord i Området for Kommunikation og Specialpædagogik
