Som forælder til et lille barn, der har et høretab, eller som er døvt, står du måske over for vigtige valg om, hvordan du bedst kan kommunikere med dit barn. Det kan virke overvældende, for der findes flere forskellige kommunikationsformer – og det er ikke altid let at finde ud af, hvad der passer bedst til dig og din familie.
Denne guide giver dig et kort overblik over de visuelle kommunikationsformer, du kan møde.
Betegnelser og brug i Danmark
Ifølge Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn findes der flere betegnelser for kommunikationsformer, hvor tegn bruges sammen med tale. Nogle af betegnelserne bliver brugt mindre i dag, mens andre stadig er almindelige og udbredte.
Der findes ikke præcise definitioner på, hvad for eksempel dansk med støttetegn, tegnstøttet kommunikation, tegndansk eller tegn til tale indebærer. Der mangler også videnskabelig dokumentation for forskellene mellem dem.
I praksis betyder det, at det kan være svært at vide præcis, hvilken kommunikationsmetode en person med et høretab bruger. To personer, der begge siger, de bruger dansk med støttetegn, kan kommunikere meget forskelligt.
Et overblik over de visuelle kommunikationsformer
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er et fuldgyldigt og anerkendt sprog med sin egen grammatik og syntaks (sætningsopbygning og regler for, hvordan ord sættes sammen). Sproget er skabt af døve og har udviklet sig naturligt gennem mange år – ligesom andre sprog, der bruges i hverdagen, også udvikler sig.
Dansk tegnsprog bruger ansigtsudtryk, tegnrum (rummet foran kroppen, hvor man placerer tegn i forhold til hinanden) og mimik som en vigtig del af sproget. Du kan for eksempel vise flere personers handlinger på én gang eller bruge ansigtet til at vise, at du stiller et spørgsmål.
Dansk tegnsprog adskiller sig fra dansk ved sin modalitet – det vil sige, hvordan sproget udtrykkes. Hvor dansk lydsprog formidles gennem lyd (den auditive modalitet), formidles tegnsprog visuelt gennem hænder, mimik og kropssprog (den visuelle modalitet). Begge former for sprog er lige avancerede og kan udtrykke alt fra følelser og holdninger til komplekse tanker.
Tegn til Tale
Tegn til Tale er et såkaldt kunstigt kommunikationssystem – det betyder, at det ikke er et naturligt sprog, men et bevidst skabt redskab, udviklet af fagpersoner. Systemet blev oprindeligt udviklet til hørende børn med særlige behov, fx Downs syndrom eller autisme. Når du anvender Tegn til Tale, taler du dansk og bruger tegn for de vigtigste ord som støtte. Tegnene følger den danske sætningsopbygning og bruges ikke som et selvstændigt sprog.
Tegn til Tale anvendes ofte sammen med piktogrammer eller andre visuelle hjælpemidler for at styrke forståelsen.
Tegnstøttet Kommunikation
Tegnstøttet Kommunikation (TSK) kombinerer dansk tale med tegn fra dansk tegnsprog. Du taler dansk og bruger samtidig tegn, ansigtsudtryk og pegebevægelser som i tegnsprog. I modsætning til dansk tegnsprog, som har sin egen grammatik, følger Tegnstøttet Kommunikation den danske sætningsstruktur.
Denne kommunikationsform bruges ofte af personer, som har talt dansk hele deres liv – for eksempel døvblevne voksne – og som gerne vil blive ved med at bruge dansk tale i kombination med tegn.
Dansk med støttetegn
Med dansk med støttetegn taler du dansk og bruger tegn for de vigtigste ord. Tegnene følger den danske sætningsopbygning, og der bruges typisk ikke mimik eller tegnrum, som man gør i tegnsprog. Ligesom Tegn til Tale er dansk med støttetegn ikke et selvstændigt sprog, men en visuel støtte til det talte danske sprog.
Babytegn
Babytegn bruges til at støtte kommunikationen med hørende småbørn, især før de begynder at tale. Man begynder typisk omkring 6-månedersalderen og fortsætter, indtil barnet kan udtrykke sig tydeligt med tale.
Tegnene i babytegn kan være hentet fra dansk eller amerikansk tegnsprog, men kan også være opfundet af dig som forælder – for eksempel for at vise ”spise”, ”sove” eller ”sut”. Babytegn er ikke et sprog i sig selv, men et hjælperedskab til at støtte barnets tidlige kommunikation og sproglige udvikling.
Spørgsmål, der kan hjælpe dig med valget
Her er nogle spørgsmål, der kan støtte dig i at finde frem til den kommunikationsform, der passer bedst til dit barn og din familie:
- Hvad har dit barn brug for? Hvordan reagerer det på tegn, tale eller andre måder at kommunikere på?
- Ønsker du, at dit barn skal være tosproget – altså kunne tale både tegnsprog og lydprog?
- Er det vigtigt, at dit barn senere kan bruge tegnsprogstolkning og skifte mellem sprog alt efter situation?
- Er det vigtigt, at dit barn har minimum ét fuldt sprog uanset om det er tegnsprog eller lydsprog?
- Hvilken kommunikationsform vil være mest tilgængelig for dit barn og støtte dets sproglige udvikling, så det udvikler sig alderssvarende?
- Kunne det være en hjælp at tale med andre forældre til døve børn og høre om deres erfaringer – også selvom de har valgt andre veje?
Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at reflektere over dit barns behov og jeres hverdag, så du kan træffe en tryg og informeret beslutning.
