Foto: Christian Daugaard
Interaktion danner fundamentet for sprog
Et lille barn udvikler sin fornemmelse for sprog og forståelse for, hvad sprog bruges til, allerede fra sine første levemåneder. En god tidlig interaktion mellem det lille barn og dig/jer som forældre danner fundamentet for barnets fremtidige sproglige, kognitive og sociale udvikling.
Det er vigtigt at begynde at støtte interaktionen med jeres døve barn/barn med høretab allerede i løbet af de første måneder. Også selvom I måske er usikre på, hvordan man gør det bedst.
Når jeres lille barn forstår de grundlæggende regler for kommunikation med omgivelserne, vil barnet forstå, at sproget er noget, man bruger til at kommunikere. Og at det er ligemeget, hvilket sprog der anvendes.
Det gode er, at babyen reagerer på alting, der fremmer interaktionen: taktil kontakt, visuel og auditiv stimulering (afhængigt af barnets hørelse). Derfor er det vigtigt at bruge alle kommunikationsformer for at fremme barnets lyst til at kommunikere og være i kontakt med sine omgivelser.
For at sikre en god tidlig interaktion mellem jer er det vigtigt, at I er opmærksomme på barnets signaler og er engagerede i at igangsætte og opretholde kontakten. Når der gestikuleres, smiles, peges på genstande i barnets synsfelt, eventuelt kommunikeres på tegnsprog, eller der forsøges med tegn, vil der opstå en interaktion mellem barnet og omgivelserne.
Tegn hæmmer ikke udvikling af hørelse/lydsprog
Nogle kan måske blive usikre omkring, hvordan det døve barn/barnet med høretab senere i livet kan lære skrift- eller lydsprog, når det har været eksponeret for tegnsprog i sine første leveår. Men det er vigtigt at slå fast: Tegn og visuel kommunikation hæmmer ikke udviklingen af hverken hørelse eller lydsprog.
Forskning viser, at døvfødte børn, som lærer tegnsprog før deres CI-operation, har bedre sproglige og kognitive færdigheder samt arbejdshukommelsesprocesser. Børn, der har en grundlæggende forståelse for sprog og kommunikation, har et større ordforråd både på tegnsprog og lydsprog, selvom de er blevet eksponeret for tegn i løbet af deres første leveår.
En grundlæggende sprogforståelse er ikke bundet til en bestemt modalitet, som fx dansk lydsprog. Det væsentlige er at have adgang til et sprogligt system i de første levemåneder, så der kan dannes en forståelse for, hvad det vil sige at være i interaktion med sine omgivelser, hvordan man fastholder sin opmærksomhed, og hvordan man deltager aktivt i kommunikationen.
Et godt sprogligt fundament i de tidlige år styrker barnets sproglige udvikling og gør det døve barn i stand til at lære andre sprog, som for eksempel lydsprog, og til at udvikle læse- og skrivefærdigheder.
Den tidlige interaktion med dit døve barn
Gråd
I den helt tidlige fase kan det lille barn kun udtrykke få følelser ud fra sine basale behov. Når barnet er sultent, græder det, og i begyndelsen søger barnet også omsorg og tryghed gennem gråd. Når I som forældre reagerer på barnets signaler og behov, skaber I en grundlæggende følelse af tryghed hos barnet og styrker den følelsesmæssige forbindelse mellem forælder og barn.
Tryghed
Det lille spædbarn er født med et indbygget, intuitivt behov for at reagere på sine omgivelser og iagttage, hvordan omgivelserne responderer.
Forældrenes evne til at genkende det lille barns forskellige udtryk og reagere konsekvent på dem er med til at skabe en følelse af tryghed hos barnet. Tryghed er med til at fremme barnets lyst til at udforske sine omgivelser og være i kontakt med andre mennesker.
Brug af alle sanser
Tidlig interaktion med døve børn/børn med høretab indeholder mange elementer, der er baseret på følesansen. Ved at tilegne jer denne måde at kommunikere på, skaber I det fundament, der skal til, for senere at kommunikere med tegn.
En interaktion, hvor mange elementer er baseret på følesansen, er måske lidt anderledes, end hvad man er vant til i den tidlige interaktion mellem hørende forældre og normalthørende småbørn, hvor man primært bruger lyd og tale.
Taktil kontakt
Taktil kontakt, som fx en let berøring ved skulderen eller på brystet (eller på ryggen hvis babyen ligger på maven), spiller også en stor rolle i interaktionen med et døvt barn. Ved hjælp af taktil kontakt lærer forældrene den døve baby at orientere sig om sine omgivelser og inviterer babyen til interaktion, hvor forælderen så kan opfordre til øjenkontakt og forsøge at holde babyens opmærksomhed.
Døve forældre anvender taktil kontakt med deres børn meget hyppigere end hørende forældre og bruger flere pegninger på genstande eller personer i rummet. Taktile markører, såsom at røre barnet på skulderen for at få dets opmærksomhed, er grundlæggende for den visuelle kommunikation. Det døve barn vil lære, hvordan man skiftes til at kommunikere og reagere, og det betyder, at barnet lærer det væsentlige for interaktion med andre mennesker.
Ved hjælp af den taktile kontakt lærer I som forældre jeres lille barn at være opmærksom på omgivelserne:
Du kan for eksempel prikke barnet let på skulderen og se, at barnet reagerer ved at rette sit blik mod dig. Med tiden vil barnet begynde at forbinde et prik på skulderen med en invitation til interaktion.
Øjenkontakt
Det lille barn bruger alle sine sanser til at lære, hvordan det skal interagere med sine omgivelser. Selvom høresansen ikke er til stede, har barnet sin synssans, som det bruger aktivt.
De første seks måneder er det lille barn meget fascineret af ansigter, særligt forældrenes. Små børn bruger meget tid på at studere ansigter og lære at genkende dem.
På samme måde som med taktil kontakt kan I opfordre barnet til øjenkontakt og derigennem forsøge at fastholde barnets opmærksomhed. På den måde lærer det lille barn betydningen af øjenkontakt. Barnet bliver bedre til at fastholde opmærksomhed på sine omgivelser.
Efter de første seks måneder
Jeres “lydhørhed” overfor jeres lille barns følelsesmæssige udtryk er vigtig for barnets udvikling. I kan hjælpe barnet med at forstå og dele dets følelser.
Turtagning
Når dit barn bliver ældre end seks måneder er næste skridt, at I bruger pegebevægelser til at at rette barnets opmærksomhed mod genstande eller personer i rummet.
Turtagning er en vigtig færdighed, hvor dit lille barn lærer at skifte mellem at lytte og ‘tale’ i en samtale.
Samtidig trænes dit lille barn i at rette opmærksomheden mod sine omgivelser. Det hjælper barnet med at forstå konteksten i kommunikationen. Med turtagning lærer dit lille barn at fastholde sin opmærksomhed, mens I taler sammen, eller der bliver talt til det.
Når babyen kan holde fokus og begynder at forstå, at samtaler går frem og tilbage mellem den selv og den voksne, har den lært det grundlæggende for at udvikle sprog.
Opmærksomhed
Det kan næsten ikke siges nok: Evnen til at fastholde opmærksomhed er afgørende for at udvikle evnen til at forstå og bruge et sprog effektivt.
Når dit lille barn kan fastholde opmærksomheden, hjælper det barnet med at lære nye tegn og ord. Det kræver nemlig koncentration og fokus at følge med og lære. Forældrenes aktive deltagelse og respons på barnets kommunikationsforsøg er derfor afgørende for at støtte barnets sproglige udvikling.
Derfor er det vigtigt, at I har hyppig øjenkontakt og ansigt-til-ansigt-interaktioner med jeres lille barn. Det er med til at styrke båndet mellem jer og barnet, og det fremmer barnets lyst til at kommunikere og socialisere.
Smil og pludren med hænderne
Babyen begynder at smile som en måde at kommunikere på og reagerer også på dens forældres smil. Dette er en vigtig del af barnets følelsesmæssige udvikling.
Selvom babyen er døv, kan babyen enten pludre med lyd eller pludre med sine hænder, hvis du kommunikerer på tegnsprog eller med tegn med dit barn. Dette er barnets tidlige forsøg på at kommunikere med dig og udtrykke glæde. I de første 4-6 måneder pludrer babyen med sine hænder på en måde, så det ligner tilfældig pludren, men herefter begynder babyens pludren at minde om det tegnsprog, den er omgivet af.
Din baby begynder typisk at pludre med hænderne, når den er mellem 3 og 12 måneder gammel.
Læs mere: Milepæle for en tidlig sprogudvikling på tegnsprog
Blikretning og fælles opmærksomhed
Babyen fokuserer i stigende grad sin opmærksomhed på verden omkring sig: I denne fase begynder babyen at blive mere opmærksom på sine omgivelser. For eksempel kan babyen begynde at følge bevægelser, lyde og lys med øjnene.
Barnet følger den voksnes blik: Barnet lærer at følge, hvor den voksne kigger hen. Hvis forælderen fx kigger på en bold, vil barnet også kigge på bolden.
Barnet udvikler evnen til at dele opmærksomhed med en anden person (fælles opmærksomhed): Barnet lærer at fokusere på det samme objekt eller den samme begivenhed som en anden person. Fx kan barnet og forælderen begge kigge på et stykke legetøj, og barnet vil skiftevis kigge på legetøjet og forælderen. Fælles opmærksomhed har en stor betydning for barnets sproglige udvikling. Forskning viser, at børn, der kan opretholde langvarig fælles opmærksomhed, er længere fremme i deres sproglige udvikling sammenlignet med børn, hvis evne til at fastholde fælles opmærksomhed er kortere og mindre hyppig.
Babyen er interesseret i og påvirket af andres opmærksomhed: Babyen begynder at forstå, at andre mennesker også har egne interesserer. For eksempel kan babyen blive nysgerrig, når forælderen kigger på noget, og den vil derfor kigge på det samme.
Opmærksomhed på sprog
Barnet begynder at bruge gestik, blik og eventuelt lyde med en bestemt hensigt. For eksempel kan barnet pege på et stykke legetøj og lave bevægelser med hænderne for at få forælderen til at tage legetøjet til sig.
Barnet bliver opmærksom på formålet med sprog: Barnet begynder at forstå, at sprog bruges til at kommunikere, og det begynder at forstå betydningen af ord og sætninger. Fx kan barnet begynde at genkende tegn som MAD eller LEGETØJ og forstå, hvad de betyder.
De første ord/tegn
Barnets første tegn eller ord plejer at komme omkring 1 års-alderen og er et stort skridt i barnets sproglige udvikling.
Barnet begynder at forstå ofte brugte tegn og ord: Barnet lærer betydningen af de ord og tegn, der ofte bruges omkring det. Fx kan barnet begynde at reagere på ord som “kom” eller “nej”. Barnet begynder også at forstå og selv gentage de tegn, som det ofte ser.
Vigtige pointer
Sprogudvikling: Tidlig interaktion hjælper barnet med at lære grundlæggende kommunikative færdigheder som øjenkontakt, turtagning og opmærksomhed på omgivelserne.
Tilknytning: Tidlig interaktion skaber en stærk følelsesmæssig tilknytning mellem barnet og forældrene, hvilket giver barnet tryghed.
Fokus og opmærksomhed: Barnet lærer at fastholde sin opmærksomhed, hvilket er afgørende for effektiv sprogbrug og forståelse.
Kommunikative færdigheder: Barnet lærer at skifte mellem at kommunikere og reagere, hvilket er grundlæggende for samspillet mellem mennesker.
Sociale færdigheder: Tidlig interaktion fremmer barnets lyst til at kommunikere og socialisere med andre.
Tryghed og udforskning: Konsekvent reaktion på barnets signaler skaber en følelse af tryghed, som fremmer barnets lyst til at udforske sine omgivelser.
Grundlæggende sprogforståelse: Tidlig adgang til et sprog, uanset om det er tegnsprog eller lydsprog, hjælper barnet med at forstå, hvad det vil sige at være i interaktion med sine omgivelser. Dette tidlige sproglige fundament vil gøre det lettere for barnet at lære andre sprog, herunder skrift- og lydsprog, senere i livet.
Styrkelse af kognitive færdigheder: Forskning viser, at døvfødte børn, som lærer tegnsprog før deres CI-operation, har bedre sproglige og kognitive færdigheder samt arbejdshukommelsesprocesser.
Boost af læring af andre sprog: Forskning viser, at døve børn, der har en grundlæggende forståelse for sprog og kommunikation, har et større ordforråd både på tegnsprog og lydsprog, selvom de er blevet eksponeret for tegnsprog i de første leveår.
Referencer
Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2024). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation increases language and cognitive skills in deaf children. Developmental Science, 27(4), e13481. https://doi.org/10.1111/desc.13481Medical Xpress+3
Pontecorvo, E., Higgins, M., Mora, J., Lieberman, A. M., Pyers, J., & Caselli, N. K. (2023). Learning a sign language does not hinder acquisition of a spoken language. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 66(4), 1291–1308. https://doi.org/10.1044/2023_JSLHR-22-00336
Fieldsteel, Z., Bottoms, A., & Lieberman, A. M. (2022). Nouns and verbs in parent input in American Sign Language during interaction among deaf dyads. Language, Learning and Development, 16(4), 351–363. https://doi.org/10.1080/15475441.2020.1780023
Brooks, R., Singleton, J. L., & Meltzoff, A. N. (2020). Enhanced gaze-following behavior in Deaf infants of Deaf parents. Developmental Science, 23(2), e12900. https://doi.org/10.1111/desc.12900
Lieberman, A. M., Hatrak, M., & Mayberry, R. I. (2014). Learning to look for language: Development of joint attention in young deaf children. Language Learning and Development, 10(1), 19–35. https://doi.org/10.1080/15475441.2012.760381
Harris, M., & Chasin, J. (2005). Visual attention in deaf and hearing infants: The role of auditory cues. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 46(10), 1116–1123. https://doi.org/10.1111/j.1469-7610.2005.01514.x
Harris, M. (2001). It’s all a matter of timing: Sign visibility and sign reference in deaf and hearing mothers of 18-month-old children. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 6(3), 177–185. https://doi.org/10.1093/deafed/6.3.177
VIKKE – forskningsprojektet om tidlig interaktion på tegnsprog (hjemmesiden er på finsk): https://www.vikkenmi.fi
