Tekst: Katja Lund
Foto: Katja Lunds privatfoto
Når sproget ikke får lov at vokse – en vigtig fortsættelse
I den foregående tekst skrev jeg lidt om vores historie – om at stå som nybagt forælder i et ukendt landskab uden kompas i hånden. Om at ville gøre det rigtige, men ikke altid vide, hvad det var. Jeg fortalte om mit møde med fagfolk, metoder og velmente råd – og om den erkendelse, der fulgte senere: At det ikke var nok at fokusere på tale alene. At min søn havde brug for mere. For sprog i alle dets former. For tydelig, tryg og tilgængelig kommunikation – fra starten.
I denne fortsættelse går jeg i dybden med et begreb, der i stigende grad fylder i forskningen og praksis – især i udlandet: sproglig deprivation. Det er et begreb, der sætter ord på de konsekvenser, der kan opstå, når børn – bevidst eller ubevidst – ikke får adgang til det sprog, de har brug for, i deres tidlige udvikling.
Mange forældre og fagpersoner kender til enkeltstående symptomer og udfordringer, men få kender den overordnede sammenhæng. For mig personligt har det været en øjenåbner. Derfor håber jeg, at du – uanset hvor du står i landskabet – vil tage imod denne viden med nysgerrighed og åbenhed.
For jo mere vi ved, desto bedre kan vi støtte de børn, det handler om.
Hvad betyder “sproglig deprivation”?
Sproglig deprivation betyder, at et barn ikke får tilstrækkelig adgang til sprog – særligt i de første leveår, hvor hjernen er mest modtagelig for sproglig påvirkning. Det handler ikke om intelligens, motivation eller kærlighed. Det handler om, at barnet ikke får nok eksponering for et sprog, det kan forstå og bruge – og det kan få store konsekvenser.
Konsekvenserne af sproglig deprivation – hvad skal jeg vide som forælder?
Desværre er der i dag mange unge og voksne, der lider af en grad af sproglig deprivation. Det er et kontinuum, og forskellige aspekter af det kan være i spil i større eller mindre grad. Konsekvenserne kan være mange, og listen er ikke udtømmende. Derfor findes der endnu ikke en officiel diagnose, selvom man i USA har arbejdet med sproglig deprivation i praksis i over 20 år.
Der er dog både forskere og praktikere, der er enige om, at sproglig deprivation kan føre til forskellige grader af vanskeligheder – eksempelvis med pragmatiske færdigheder – som kan komme til udtryk, selvom barnet klarer sig fagligt godt. Det kan også vise sig som vanskeligheder med at fortolke og udtrykke følelser på en nuanceret måde. Symptomerne kan opstå i forskellige grader og på forskellige udviklingsområder – og i bestemte livsperioder – hos både børn og voksne.
Når sproget ikke rækker: tegn og konsekvenser
Dr. Sanjay Gulati, forsker og læge ved Cambridge Health Alliance, har introduceret betegnelsen ‘Language Deprivation Syndrome‘. Her er nogle af de tegn, man kan være opmærksom på hos barnet. Disse konsekvenser er ikke en dom, men de er reelle – og de kan forebygges med tidlig indsats og adgang til et rigt og nuanceret sprog.
Følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer
- Øget aggression, frustration og vrede – rettet mod sig selv eller andre
- Gentagelse af fejl på grund af manglende forståelse af sammenhænge
Kognitive udfordringer
- Vanskeligheder med tid, sekvens, kronologi og narrativer
- Problemer med at forstå årsag og virkning
- Udfordringer med eksekutive funktioner: planlægning, initiativ, dømmekraft og selvkontrol
- Vanskeligheder med abstrakte begreber og overførsel af erfaringer fra ét område til et andet
Sproglige og kommunikative udfordringer
- Manglende sproglige redskaber til at udtrykke sig klart
- Vanskeligheder med poesi, ordspil, symbolik og metaforer
- Begrænset forståelse af sociale relationer og komplekse sociale koncepter
Lærings- og vidensudfordringer
- Vanskeligheder med at tilegne sig ny viden og forstå, at viden eksisterer uden for én selv
- Problemer med at anvende ny viden i adfærd og følelsesregulering
- Manglende grundlæggende viden om fx sundhed, seksualitet og relationer, hvilket kan føre til lavere livskvalitet
Sociale og mentale processer
- Svækket mentalisering / Theory of Mind – svært ved at forstå andres perspektiv
- Begrænset evne til at se sammenhænge i sociale interaktioner og forstå samtalepartners behov
Disse konsekvenser er ikke en dom, men de er reelle – og de kan forebygges med tidlig indsats og adgang til et rigt og nuanceret sprog.
Men hvordan opstår sproglig deprivation egentlig?
Der vil altid være en risiko for, at barnet går glip af information, fordi ikke alt, der har lyd, oversættes visuelt. Men som forældre kan man gøre sig umage for at forklare, hvad der sker: hvad andre tænker, hvorfor de handler, som de gør, hvilke lyde der er i omgivelserne, og hvad de betyder.
Man kan bruge høretekniske hjælpemidler og lade barnet vide, hvad der foregår i andre rum i huset – eller forklare fx hvorfor storebror fik skældud, så det døve barn eller barnet med hørenedsættelse ikke gentager adfærden uden at vide, det er forkert.
Som forældre kan man også kræve, at pædagoger og andre fagpersoner omkring barnet gør en indsats for at forklare sociale spilleregler og andres handlinger, så barnet ikke mister sammenhængen i det, der sker.
Det vigtigste er at sikre tidlig sproglig stimulation, men hvis barnet er ældre, er det vigtigt at sætte alle sejl ind for at lære barnet så meget sprog som muligt.
Flere amerikanske forskere beskriver årsagerne til sproglig deprivation som:
Barnet bliver ikke eksponeret for et vedvarende og fuldt udviklet tegnsprog i de første fem leveår. Rent talesprog er ikke nok, da noget vil gå tabt.
Jo mindre hørelse fra fødslen, jo større risiko for sproglig deprivation – medmindre barnet vokser op i en tegnsprogsrig familie, der kan give adgang til et flydende og tilgængeligt sprog.
Individuelle forskelle – nogle børn har nemt ved at tilegne sig sprog og forstå sprogets struktur, mens andre har brug for mere tid og støtte. Det kræver en større indsats og varierede læringsmetoder.
Geografi – der kan være langt til andre døve, døvemiljøer og fagpersoner, der kan støtte barnet og familien i en tosproget tilgang med tegnsprog som det ene sprog.
Mangel på undervisningsmuligheder og adgang til sociale og velfærdsmæssige tilbud.
Manglende erkendelse af, at barnet har særlige behov.
Fortsættelse følger – jeg håber, du har lyst til at læse med videre.
Kærlige hilsner, Katja
