Foto: Christian Daugaard
Når døve børn og børn med høretab får adgang til et sprog, de kan forstå – og mulighed for tidlig sproglig interaktion helt fra de første levemåneder – bliver deres hjerne stimuleret på en måde, der er nødvendig for en normal udvikling. Hjernen har brug for sproglig stimulering for at danne neurale forbindelser – forbindelser mellem hjerneceller. I barnets første leveår er hjernen særlig modtagelig for at danne disse forbindelser. De første år er derfor en helt afgørende periode for barnets sproglige udvikling. Hvis barnets hjerne ikke bliver stimuleret med sprog i denne tid, kan det få negative konsekvenser for barnets evne til at lære sprog og kommunikere senere i livet.
Forskelle i udbyttet af Cochleaimplantat
Der er stor forskel på, hvordan døve børn med Cochleaimplantat (CI) – et høreapparat, der opereres ind i øret og stimulerer hørenerven elektrisk – udvikler sprog. Mange forskningsprojekter forsøger at finde ud af, hvorfor nogle børn med CI lærer sprog på niveau med jævnaldrende, mens andre får store kommunikationsudfordringer.
Et vigtigt spørgsmål er, om tidspunktet for CI-operationen har betydning. Nogle studier viser, at børn, der bliver opereret tidligt – for eksempel før de fylder 1 år – udvikler bedre sproglige færdigheder, end børn, der opereres senere. Andre studier peger på, at det ikke nødvendigvis er alder, der gør forskellen. De mener i stedet, at sprogstimulering og interaktion – altså den sproglige kontakt og kommunikation, barnet har med sine omgivelser – spiller en større rolle end det at få adgang til lyd alene.
Dansk tegnsprog styrker barnets udvikling
Forskning viser, at tidlig tilegnelse af dansk tegnsprog og en tæt, sproglig kontakt mellem barnet og forældrene kan styrke barnets evne til senere at lære lydsprog. Dette skyldes, at barnet bliver sprogligt stimuleret i de første levemåneder før en eventuel CI-operation. Således er barnet klar, når det senere får en CI-operation og modtager AVT-træning – en særlig træning, der kombinerer auditiv (hørebaseret) og verbal (tale) sprogstimulering.
Studier viser, at døve børn af hørende forældre, der lærer tegnsprog tidligt, ofte udvikler både bedre sproglige og kognitive færdigheder og har bedre ikke-verbal hukommelse – en hukommelse, der ikke afhænger af ord, men af fx billeder eller rumlige indtryk. De får også hurtigere og større vækst i ordforråd end døve børn eller børn med høretab, der ikke er blevet eksponeret for et visuelt sprog i de første levemåneder.
Den kritiske periode for sprogudvikling gælder alle sprog – ikke kun lydsprog
Der findes en kritisk periode i barnets tidlige år, hvor hjernen er særlig modtagelig for at lære sprog. I denne fase er hjernen ekstra fleksibel og hurtig til at tilegne sig sproglige færdigheder, især gennem forælderinteraktion og kontakt med et sprog, barnet har adgang til via sine sanser – for eksempel synssansen.
Denne følsomme periode gælder for alle sprog, uanset om de formidles gennem lyd (auditiv modalitet) eller tegn (visuel modalitet). Hjernen skelner ikke mellem lydsprog og tegnsprog – den har blot brug for sprogligt input, uanset hvordan det præsenteres.
Forskning viser, at børn der vokser op med tegnsprog som deres første sprog – for eksempel døve børn af døve forældre – gennemgår den samme sproglige udvikling som hørende børn med lydsprog, forudsat at de får tidlig sproglig stimulation. Omvendt oplever børn, der først får adgang til sprog senere – uanset modalitet – ofte vedvarende sproglige og kognitive vanskeligheder. Det skyldes manglen på sproglig stimulering i den kritiske periode.
Derfor er det afgørende, at alle børn – uanset hørelse – får tidlig adgang til et fuldt sprog, som de kan forstå og bruge. Det styrker ikke blot den sproglige udvikling, men også den kognitive og socioemotionelle udvikling – altså evnen til at tænke, føle og indgå i sociale relationer.
De første år er vigtige
Barnets første 24 måneder er særligt vigtige for at lægge grundstenen til sproglig udvikling. I den periode lærer dit barn at forstå og følge de grundlæggende regler for samtale, at deltage i sproglige samspil, at udvide sit tegn- og ordforråd, forstå grammatik og formulere mere komplekse sætninger. Den første tid er den vigtigste, men dit barns sproglige udvikling fortsætter intensivt gennem de første fem år.
Den kritiske sprogudviklingsperiode gælder i høj grad også for døve børn og børn med høretab. Mindre børns hjerner skelner ikke mellem modaliteter – om sproget opleves gennem hørelsen eller synet. Det vigtigste er, at barnet bliver stimuleret sprogligt. Uanset om det er med lyd- eller tegnsprog.
Referencer
- Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2023). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. https://doi.org/10.1093/deafed/enac014
- Davidson, K., Lillo-Martin, D., & Chen Pichler, D. (2013). Spoken English language development among native signing children with cochlear implants. Journal of Deaf Studies and Deaf Education.
- Skotara, N., Salden, U., Kügow, M., Hänel-Faulhaber, B., & Röder, B. (2012). The influence of language deprivation in early childhood on L2 processing: An ERP comparison of deaf native signers and deaf signers with delayed language acquisition. BMC Neuroscience. https://doi.org/10.1186/1471-2202-13-44
- Szagun, G., & Stumper, B. (2012). Age or experience? The influence of age at implantation and social and linguistic environment on language development in children with cochlear implants. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. https://doi.org/10.1093/deafed/enr034
