Foto: Christian Daugaard
Sprog er afgørende for, at børn kan kommunikere, tænke og forstå verden omkring sig. Tænkning og læring kan ikke udvikle sig uden et sprog. Der findes mange forskellige lydsprog i verden, og der findes lige så mange tegnsprog, fx spansk, græsk, svensk, amerikansk og dansk tegnsprog.
Døve børn og børn med høretab har – ligesom alle andre børn – behov for et sprog for at kunne udvikle sig. Da lydsprog ikke er naturligt tilgængeligt for disse børn, forsøger sundhedsvæsenet at finde teknologiske og pædagogiske løsninger.
I Danmark tilbydes langt de fleste døvfødte børn Cochleaimplantat (CI), efterfulgt af et forløb med auditiv verbal terapi (AVT), som har til formål at lære barnet at høre og tale.
17-20 % opnår ikke fuldt talesprog
At kunne høre og tale er ikke ensbetydende med adgang til sprog. Omtrent hvert femte døvfødte barn med CI opnår ikke fuld adgang til lydsprog.
Selv med CI og AVT er der store forskelle på, hvor meget sprog børnene tilegner sig. Undersøgelser viser, at omkring 17-20 % af døvfødte børn ikke udvikler et fuldt funktionelt talesprog. Det understreger behovet for at sikre, at alle døve børn har adgang til et tilgængeligt sprog – det kan for eksempel være dansk tegnsprog.
Det er ikke muligt på forhånd at forudsige, hvilke børn der får et godt udbytte af deres CI, og hvilke der ikke gør. Derfor er det afgørende at sikre, at alle døve børn har adgang til mindst ét fuldt tilgængeligt sprog.
Adgang til sprog er ikke blot vigtig for barnets læring, men også for identitetsdannelse, social deltagelse og trivsel. Et tilgængeligt sprog giver barnet mulighed for at forstå sig selv, kommunikere med andre og indgå aktivt i fællesskaber.
To forståelser af sproglig udvikling
I Danmark tager hospitaler og audiologiske klinikker ofte udgangspunkt i det, man kalder den auditive stilladshypotese (auditory scaffolding hypothesis). Ifølge denne antagelse medfører et høretab i sig selv kognitive udfordringer.
Det vil sige, at komplekse mentale funktioner – som tænkning, planlægning, hukommelse og problemløsning – kan blive påvirket, når hørelsen mangler. Ved at give barnet adgang til lyd gennem CI forsøger man at mindske risikoen for disse udfordringer.
Forskning viser dog, at døve børn, der har tegnsprog som modersmål, ikke har flere kognitive udfordringer end hørende børn. Det tyder på, at det er adgangen til et sprog – og ikke selve hørelsen – der spiller den afgørende rolle for barnets kognitive udvikling.
En alternativ og mere helhedsorienteret tilgang kaldes den sproglige stilladshypotese (language scaffolding hypothesis). Her anerkendes det, at døve børn har medfødte evner til at tilegne sig sprog, hvis de tidligt i livet får sproglig stimulering i en modalitet, der er tilgængelig – altså en måde at bruge sproget på, som barnet kan opfatte. Det kan for eksempel være gennem tegn og tegnsprog.
Denne tilgang ser tegnsprog som et naturligt og fuldgyldigt førstesprog for døve børn. Tegnsprog betragtes ikke som en tvungen nødvendighed eller et hjælpemiddel. Og tilgangen opfatter heller ikke hørelse eller lydsprog som afgørende for barnets udvikling.
I stedet fokuseres der på at skabe adgang til et rigt sprogligt miljø, hvor barnet kan udvikle sig kognitivt, socialt og kommunikativt uden begrænsninger.
Sproglig udvikling handler ikke kun om lyd. Sproglig udvikling handler om hjernens evne til at skabe mening gennem struktureret kommunikation – uanset om det sker via tale eller tegn. Når sproget er fuldt tilgængeligt for barnet, styrkes både den kognitive og sociale udvikling gennem hjernens evne til at tilpasse sig og lære
Sproglig deprivation – når barnet mangler sprog
Manglende adgang til et sprog kan føre til sproglig deprivation – en tilstand, hvor barnet ikke modtager tilstrækkelig sproglig stimulering i de tidlige leveår. Det kan få alvorlige og varige konsekvenser for barnets udvikling og funktionsevne.
Sproglig deprivation bliver ofte først tydelig, når barnet ikke udvikler sprog som forventet. På det tidspunkt kan det være nødvendigt at introducere et andet sprog, fx tegnsprog. Men jo senere dette sker, desto større er risikoen for, at barnets sproglige og kognitive udvikling bliver forsinket. Denne forsinkelse kan ikke repareres.
Konsekvenserne kan spænde bredt – fra forsinkelser i kognitiv og sproglig udvikling til sociale og emotionelle udfordringer.
Derfor er det afgørende, at døve børn, og børn med høretab, tidligt får tilbudt et tilgængeligt sprog, så hjernen får den nødvendige stimulering. Særligt fordi der ikke er videnskabelig evidens for, at det auditive cortex i hjernen, som bearbejder lyd, bliver “overtaget” eller fortrængt af visuelle stimuli. Der er heller ikke evidens for, at tegnsprog skader sprogudvikling. Tværtimod viser diverse undersøgelser, at tegnsprog understøtter det døve barns sproglige udvikling og aktiverer de samme sproglige områder i hjernen som lydsprog.
Referencer
AVT-programmet (2021). Evaluering af det 3-årige AVT-forløb 2017-2021.
Terhune-Cotter, B.P., Conway, C.M., & Dye, M.W.G. (2021). Visual sequence repetition learning is not impaired in signing DHH children. The Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 26(3), 322–335. https://doi.org/10.1093/deafed/enab007
Hall, M. L., Hall, W. C., & Caselli, N. K. (2019). Deaf children need language, not (just) speech. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 24(1), 1–6. https://doi.org/10.1093/deafed/eny049
Hall, M.L., Eigsti, I.M., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2018). Executive function in deaf children: Auditory access and language access. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 61, 1970–1988. https://doi.org/10.1044/2018_JSLHR-H-18-0131
Hall, M.L., Eigsti, I., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2017). Auditory access, language access, and implicit sequence learning in deaf children. Developmental Science, 21(3), e12538. https://doi.org/10.1111/desc.12538
Hall, M. L., Eigsti, I. M., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2017). Auditory deprivation does not impair executive function, but language deprivation might: Evidence from a parent-report measure in deaf native signing children. Developmental Science, 21(3), e12593. https://doi.org/10.1111/desc.12593
McQuarrie, L., & Parrila, R. (2014). Literacy and linguistic development in bilingual deaf children: Implications of the “and” for phonological processing. American Annals of the Deaf, 159(4), 372–384. https://doi.org/10.1353/aad.2014.0037
