Tekst: Sammendrag fra Natascha Sofie Søndergaards feltrapport
Foto: Christian Daugaard
Sammendraget er fra rapporten Hvad fremmer og hæmmer brugen af tegnsprog?, skrevet af antropolog Natascha Sofie Søndergaard. Studiet er en del af et større nordisk projekt, Nordic Sign Language Eco Systems, der undersøger tegnsprogsmiljøer i de nordiske lande.
Formålet med rapporten er at skabe viden om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer brugen af tegnsprog i en dansk kontekst.
Den gruppe, der blev observeret i rapporten, bestod af cirka 20–25 voksne og 20 børn, som deltog i Tegnsprogspakkens netværksweekend for døve familier. Størstedelen af de voksne var døve, mens nogle brugte CI (Cochleaimplantat) eller høreapparater. Blandt børnene var de fleste døve og brugte CI eller høreapparater, mens enkelte havde normal hørelse. Der var også et par børn, som var døve uden CI eller høreapparater. Fire af de voksne var hørende og havde forskellige niveauer af tegnsprogskompetence.
Baggrund for studiet
Dette delstudie er en del af det større nordiske projekt Nordic Sign Language Eco Systems, som undersøger tegnsprogsmiljøer og de faktorer, der fremmer og hæmmer brugen af tegnsprog på tværs af de nordiske lande.
I denne undersøgelse har antropolog Natascha Sofie Søndergaard observeret en netværksweekend for døve familier, organiseret af Danske Døves Landsforening (DDL). Formålet har været at undersøge, hvordan tegnsprog anvendes blandt deltagerne – både børn og voksne – som har forskellige sproglige baggrunde og varierende tegnsprogsniveauer.
Observationer og sprogbrug
I løbet af weekenden blev det tydeligt, at børnene konstant skiftede mellem dansk lydsprog og dansk tegnsprog, afhængigt af, hvem de talte med og i hvilken kontekst. Når børnene talte med hinanden, brugte de næsten altid dansk lydsprog – også selvom nogle af dem var døve og anvendte cochlear implantater eller høreapparater. Når de derimod interagerede med døve voksne, såsom døve forældre eller børnepassere, skiftede de hurtigt til dansk tegnsprog, ofte uden at bruge stemmen samtidig. Det viser, hvordan børnene tilpasser sig deres samtalepartner og ubesværet skifter mellem sprogformerne.
Tosprogethed og sprogvalg
Et centralt fund i studiet er, at børnene er bevidste om deres sprogvalg og skifter sprog afhængigt af situationen og relationen til samtalepartneren. Når børnene taler med hinanden, bruger de primært dansk, især fordi mange af dem går i dansktalende skoler og institutioner. Derfor bliver dansk lydsprog det dominerende valg i samvær med andre børn – også selvom de kan dansk tegnsprog.
Når børnene taler med døve voksne eller deres døve forældre, skifter de til dansk tegnsprog, da det er det mest hensigtsmæssige sprog i den interaktion. Dette understreger, at sprogvalg ikke er tilfældigt, men et socialt valg, der afhænger af konteksten.
Myten om tegnsprog og tale
Der findes en udbredt myte blandt nogle fagfolk i sundhedsvæsenet om, at tegnsprog kan hæmme børns evne til at lære at tale eller lære at læse og skrive dansk. Men observationerne fra weekenden peger på det modsatte: Børn, der har adgang til både dansk lydsprog og dansk tegnsprog, skifter mellem sprogene afhængigt af konteksten og behovet.
Hvordan voksne viser vejen
Mens børnene oftest skifter mellem dansk lydsprog og dansk tegnsprog afhængigt af samtalepartneren, viser voksne en anden tilgang. Hørende forældre, som ikke behersker tegnsprog fuldt ud, benytter ofte støttetegn for at inkludere døve personer i samtalen. Døve forældre sætter nogle gange stemme til deres tegnsprog eller sænker tempoet for at sikre, at hørende familiemedlemmer kan følge med.
Netværksweekendens betydning
Netværksweekenden for døve familier er ikke primært designet til at fremme tegnsprogsindlæring, men til at skabe rammer for netværk, erfaringsudveksling og sparring mellem familier med døve børn og børn med høretab. Gennem de sociale interaktioner i løbet af weekenden bliver det tydeligt, hvordan tegnsprog anvendes og opfattes i forskellige sammenhænge.
Afsluttende bemærkninger
Samlet set viser studiet, at børn, der vokser op med både dansk tegnsprog og dansk lydsprog, lærer at navigere fleksibelt mellem sprogene afhængigt af den sociale situation. De skifter hurtigt mellem dansk lydsprog og dansk tegnsprog, alt efter hvem de taler med, og det tyder på, at denne tosprogethed giver dem en sproglig fleksibilitet.
Læs rapporten
Download rapport: Hvad fremmer og hæmmer brugen af dansk tegnsprog?
