Foto: Christian Daugaard
En faglig bekymring, som mange forældre og fagpersoner kan have mødt (fx i rådgivning) er, at tegnsprog kan hæmme udviklingen i den del af hjernen, det auditive cortex, som normalt bearbejder lyd.
Nogle forældre og fagpersoner kan derfor være bekymrede for, om døve børn og børn med høretab, der lærer dansk tegnsprog i en tidlig alder, bliver mindre motiverede for at lære lydsprog, eller om det påvirker deres evne til at lære at læse og skrive.
Nyere forskning viser noget andet.
Hjernen er mere fleksibel, end vi tror
Flere undersøgelser peger på, at de områder i hjernen, som tidligere blev opfattet som lyd-specifikke, faktisk er plastiske – det vil sige, at de kan tilpasse sig og bearbejde både lyd- og synsindtryk. Forskning viser, at når hørelsen mangler, kan hjernen tilpasse sig ved at lade de områder, der normalt bearbejder lyd – det auditive cortex – bearbejde synsindtryk i stedet. Det gælder både i studier med døve mennesker og med forsøgsdyr. Samtidig viser forskningen, at denne ændring kan aftage igen hos døve børn og voksne, der får Cochleaimplantat (CI) og har godt udbytte af det.
Det hænger sammen med hjernens plasticitet – også kaldet neuroplasticitet – som er evnen til at danne nye forbindelser og tilpasse sig hele livet, blandt andet i takt med læring og nye sanseindtryk.
Visuel kommunikation før CI skader ikke døve børn
Den tyske forsker Andrej Kral, der arbejder på Institut for Audio- og Neuroteknologi på Hannover Medicial School har forsket i hjernens neuroplasticitet. Han har skrevet en artikel om, at visuel kommunikation før man bruger CI (cochlear implantater) ikke skader døve børns sproglige udvikling.
Læs mere: Visual communication before CI use does not harm deaf children
Forskning viser for eksempel, at hjernen begynder at omorganisere sig både før og efter en CI-operation. Det understreger, at hjernen er langt mere fleksibel, end man tidligere troede.
Forskning viser også, at hørende børn, der vokser op med døve forældre, lærer både dansk tegnsprog og lydsprog fra fødslen af. Disse børn tilegner sig to sprog i to forskellige modaliteter – altså både via deres syn og hørelse.
Det samme gælder for døve børn af døve forældre, og som har CI: De kan også lære at tale både tegnsprog og lydsprog.
Hvis du er interesseret i, hvordan døve børn af døve forældre skifter mellem sprog og modaliteter i en dansk sammenhæng, kan du læse antropolog Natascha Søndergaards observationer fra Netværksweekendarrangementet for forældre med døve børn og børn med høretab i november 2024.
At børn – også døve børn og børn med høretab – kan skifte mellem flere sprog og modaliteter, viser tydeligt, at hjernen kan rumme mere end én måde at kommunikere på.
Download rapport: Hvad fremmer og hæmmer brugen af dansk tegnsprog?
Referencer
Delcenserie, A., Genesee, F., & Champoux, F. (2024). Exposure to sign language prior and after cochlear implantation increases language and cognitive skills in deaf children. Developmental Science, 27(4), e13481. https://doi.org/10.1111/desc.13481
Kral, A., & Sharma, A. (2023). Crossmodal plasticity in hearing loss. The Neuroscientist. https://doi.org/10.1177/10738584221133529
Wyatte, C., & Hall, W. C. (2023). Neuroplasticity in early language development: A comparison of bilingual children with cochlear implants. Journal of Child Development, 94(5), 1508-1520. https://doi.org/10.1111/j.1467-8624.2023.01072.x
Petitto, L.A., Katerelos, M., Levy, B.G., Gauna, K., Tétreault, K., & Ferraro, V. (2001). Bilingual signed and spoken language acquisition from birth: implications for the mechanisms underlying early bilingual language acquisition. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 98(20), 1170–1177. https://doi.org/10.1073/pnas.191367098
Hall, W.C., & Bavelier, D. (2014). The capacity of the brain for cross-modal plasticity and its implications for language development in deaf children. Developmental Science, 17(1), 29–39. https://doi.org/10.1111/desc.12112
